- Jo bedre folk bliver integreret, jo færre misforståelser opstår der, siger Yusuf Koçak,
Der fylder 50 år.
- Jeg er næsten integreret i det danske samfund. I de seneste 30 år har jeg været med til at bygge det danske samfund, vi kender i dag, op. På den anden side vil jeg beholde min egen kultur og identitet. Mine tre børn, der alle er født på Ringsted Sygehus, vil gerne være danskere, men de vil heller ikke glemme deres tyrkiske rødder, siger Yusuf Koçak, der fylder 50 år søndag den 2. marts 1997.
Han kom til Danmark i 1970 fra Corum, der ligger ca. 250 kilometer øst for Ankara. Her var han ansat på det stedlige amts kontor. Da der kom en invitation fra en arbejdsgiver i Danmark, tog udlængslen overhånd. Han sagde sin gode stilling op og rejste hertil.
- Vi kender ikke ensomheden på samme måde, som mange danskere gør, fordi vi har et godt familiesammenhold, siger Yusuf Koçak
- Jeg syntes det kunne være spændende at leve i et land med en anden kultur og et andet sprog. Valget faldt på Danmark, fordi der boede min storebror allerede.
Efter en kort periode på Solrød Cronit Støberi kom Yusuf Koçak til Rimas og senere GH Beton, hvor han arbejdede i 4 år som svejser. Derefter fulgte 12 år hos Steff Houlberg, hvor han har været siden afbrudt af en kort ledighedsperiode.
Indtryk
- Hvad gjorde dybest indtryk på dig, da du kom i december 1970?
- To ting. For det første juletravlheden. Hvorfor farer danskere rundt hele tiden, og hvorfor er der pyntet over alt, spurgte jeg undrende mine venner? Dengang vidste jeg dårligt nok, hvad jul var, men det har jeg lært siden. For det andet friheden. Jeg blev chokeret over at se, hvor frit mænd og kvinder omgikkes hinanden. Jeg havde da ellers selv boet i Istanbul i 6 år!
Han har lært dansk på aftenskole og af sine arbejdskammerater. Når han så en tekstet film, skrev han ordene af og spurgte næste dag sine danske arbejdskammerater, hvad de betød.
- Mens jeg gik ledig tog jeg 9. klasses afgangsprøve fra Voksenundervisningscentret. Det var lidt hårdt, fordi jeg kun havde gået 7 år i skole i Tyrkiet. Jeg tog også et rejseledergrundkursus hos Liberalt Oplysningsforbund. Tiden skulle bruges til noget nyttigt.
- Hvad er din holdning til integration?
- Jo bedre folk bliver integreret, jo færre misforståelser opstår der mellem tyrkere og danskere. Da jeg som ung gik i byen, oplevede jeg mange gange, at der opstod heftige diskussioner mellem tyrkere og danskere på grund af kulturel uvidenhed og misforståelser. Dansk humor giver let anledning til misforståelser i den første tid.
Danskerne kunne efter Yusuf Koçak's opfattelse nok lære et og andet af tyrkerne. De går hyppigt og uopfordret på besøg hos hinanden. Danskerne skal altid inviteres. Sammenholdet i de tyrkiske familier er større. Han var selv i tæt kontakt med sin mor i Tyrkiet og støttede hende økonomisk, da hun var i live. Han forventer, at hans egne børn vil følge den samme tradition.
- Vi kender ikke ensomheden på samme måde, som mange danskere gør, fordi vi har et godt familiesammenhold. Det kunne danskerne nok lære noget af, siger Yusuf Koçak, der ikke lægger skjul på, at hvis der er noget, han frygter, så er det ensomhed.
Udadvendte aktiviteter
1983-1989 var
han formand for Venskabs- og Kulturforeningen i Ringsted. Den sørger for
kontakten med kommunen, arrangerer kulturaftener, aftener med information om
danske forhold, sprog- og musikkurser. Fra 1985-89 sad han i AOF's bestyrelse.
I 12 år har han siddet først i skolenævnet og nu i skolebestyrelsen på Dagmarskolen. Siddet er ikke helt rigtigt, fordi han har været meget aktiv.
I 1989 stiftede han sammen med andre Den Tyrkiske Forældreforening for at skabe en god kontakt mellem skole, forældre og børn. Han var foreningens formand indtil 1992.
Foreningen informerer på tyrkisk forældrene om, hvad der sker i skolen. Den arrangerer håndbold, undervisning i tyrkisk folkedans og musik. Den fejrer Børnenes Dag, som blev indført af Kemal Atatyrk den 23. april 1923.
- Den dag arrangerer vi konkurrencer i tegning og tyrkiske digte. Det har gjort børnene interesseret i tegning, det tyrkiske sprog og tyrkiske samfundsforhold.
Siden 1989 har Yusuf Koçak være politisk aktiv. Han var opstillet til byrådsvalget i 1993 og fik 177 personlige stemmer. Kun Ole Mølgaard. Tove Frederiksen, Benny Christensen og Teddy Pedersen fik flere. Hvis Socialdemokratiet havde anvendt sideordnet opstilling i stedet for listeopstilling, havde han fået sæde i Byrådet den 1. januar 1994. Han stiller også op til byrådsvalget i 1997.
På fødselsdagen søndag den 2. marts er der åbent hus kl. 13-16 for alle venner og bekendte i Dronningensgade 18.
Artiklen er skrevet af K.A. Lambert og har også været bragt i Lokalbladet